Debat: TV 2 Kosmopol skal fortsat favne den store hovedstadsregion og nu samarbejde med private
TV 2 Kosmopol’ - rebrandet i 2023 - skal naturligvis favne sit dækningsområde, der er én meget stor, ressourcestærk, dynamisk region.
De licensfinansierede TV 2 regioner skal moderniseres; det blev besluttet som del af seneste medieaftale. Det giver god mening at gentænke rollen for TV 2s regioner. De blev som bekendt skabt for 36 år siden i en helt anden medievirkelighed.
”Undersøgelsen skal derfor afdække den nuværende regionale dækning og skal derudover have et særskilt fokus på dækningen af hovedstadsområdet,” hedder det i kommissoriet. Udvalget, der udarbejder forslag en større modernisering, præsenterer deres ideer efter sommerferien.
Der har lydt forslag om at opsplitte hovedstadsregionen i to dækningsområder; men det er en kunstig analyse, der synes opfundet blandt folk der ikke bor der fast.
Nøglerordet her er: "hovedstadsregionen".
‘TV 2 Kosmopol’ - rebrandet i 2023 - favner et dækningsområde, der er én stor, ressourcestærk, dynamisk landsdel; faktisk kæmpestor i et lille land. Nu på to mio. mennesker og med betydeligt vokseværk, både økonomisk, befolkningsmæssigt, trafikalt og kulturelt. Og den suger ekstra næring, herunder arbejdskraft, fra 1,4 mio. indbyggere i Skåne.
Det er værd at indregne at Region Hovedstaden og Region Sjælland snart sammenlægges til én ny region, Region Østdanmark på godt 2,8 mio. indbyggere,
Hovedstadsregionen er ikke hårdt presset på lokal journalistik. Jo, rene papiraviser har det svært, selv i et dynamisk detail/erhvervsområde som Lyngby-Taarbæk Kommune, men der er mere tidssvarende digitale tilbud. Fx. KøbenhavnLiv porteføljen, MigogKBH porteføljen og SN.dk bredere i regionen. Læg dertil, at mange nyheder på nationale medier reelt er fra hovedstadsregionen.
TV 2 Kosmopol bringer indslag – tv og tekst - der afspejler hele regionens fælles livsbetingelser og referenceramme. Det giver mening. Folk bor på én vej, i én kommune, men de færdes overtalt i regionen til job, sociale- og fritidsaktiviteter osv.; de glider let på kryds og tværs af alle nabolag og mange kommuner forbundet via landets største motorveje, med hyppige bus- og togafgange og lynhurtig Metro. Snart med en Letbane på tværs.
TV 2 Kosmopol og de andre TV 2-regioner skal naturligvis gentænke og modernisere deres dækning og brug af ressourcer.
Mit forslag er, at TV2 Kosmopol skal indgå i forskellige samarbejder med private aviser, nyhedssites, radiostationer, m.m. Redaktionelt, distribution, markedsføring, m.m. Og det frarådes, at man opruster på online nyheder i tekst - det er gift for de private medier.